Alle kan udstille på Himmelske Dage

Det kunstudvalg, der er nedsat af komiteen bag Himmelske Dage, besluttede at fokusere på almindelige mennesker og deres syn på kunst, fortæller Lene Abildgaard Knudsen der er væver/billedkunstner og med i kunstudvalget.

– Vi har været rundt i alle kirker i Herning for at overveje, hvor vi kunne lave kunstudstillinger med den ene eller anden kunstner. Men vi kom frem til, at der jo er så meget kunst i forvejen. Der er kunstmuseer i Herning, som laver særudstillinger. Der er kunstnere, som laver deres egne udstillinger. Der er masser af professionel kunst. Derfor indbyder vi almindelige mennesker til at komme med deres bidrag til en udstilling, siger Lene Abildgaard Knudsen.

Meget bredt kunstbegreb

Og kunstbegrebet bliver meget bredt. Faktisk så bredt, at man ikke behøver at tale om kunst. Man behøver heller ikke tale om kirkelige motiver eller tro, fortæller billedkunstner Hakon Lund Jensen, som er et andet medlem af kunstudvalget. Der udover er også Ikast-Brande kommunes kulturkonsulent Carsten Jensen med i udvalget.

– Vi har jo udgangspunkt i, at alle mennesker i Guds øjne er lige meget værd. Kan jeg så, uanset jeg har mine meninger om, hvad der er god kunst, sætte mig til dommer over, hvad der rører og berører andre mennesker? Vi vil gerne lave en udstilling, hvor alle og enhver kan bidrage med noget, der betyder noget for dem, siger Hakon Lund Jensen.

Der bliver ingen begrænsninger på, hvad folk kan bidrage med. Dog skal det helst kunne hænges op på en væg eller stilles op. Udvalget har defineret det som ”ting der betyder noget for det menneske”.

Det kan være alt muligt. Når man spørger Lene Abildgaard Knudsen, hvad det for eksempel kan være, svarer hun:

– Et krucifiks, et fotografi, et broderet billede, en figur, en tegning eller noget, der er trykt, et indrammet skriftsted. Det kan være noget, man selv har lavet, eller det kan være noget andre har lavet. Det skal bare være noget, der betyder noget for ejeren. Og hvis vedkommende også kan bidrage med nogle ord om, hvorfor det betyder noget for en, så giver det ekstra dimension til udstillingen, siger Lene Abildgaard.

På Mulighedernes Marked

Udstillingen får til huse i et stort telt på Mulighedernes Marked, hvor der vil være åbent en stor del af tiden under Himmelske Dage. Folk opfordres til at komme med deres ”værker” så tidligt som muligt – og huske at hente det igen inden man tager hjem fra Himmelske Dage.

I kunstteltet på Mulighedernes marked vil der også være andre aktiviteter. Blandt andet vil der være en udstilling af store fotocollager, der kommentere forskellige temaer, lavet af fotograf Henrik Laustsen.

Desuden bliver der en billedserie, der kører i sløjfe. Det er en serie med billeder af ting fra et menneskes liv.

Endelig bliver der et folkekunstværk mere, nemlig at alle besøgende får mulighed for at sætte spor, fortæller Hakon Lund Jensen:

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden