Dialog er vigtigste våben mod kristenforfølgelse

Mellemøstlig kirkeleder opfordrer til at bekæmpe forfølgelse af religiøse minoriteter med dialog. Trosfrihed var til debat i Danmissions telt på Mulighedernes Marked torsdag.

Kristne i Mellemøsten og Pakistan har lov at praktisere deres tro. Det er hverken forbudt at være kristen eller gå i kirke, men det kan være farligt. Efter at radikaliserede grupperinger som ISIS og Taleban er kommet til, er angreb mod kristne kirker taget til, og der er opstået en generel mistro over for kristne. 

Men selv når kirken lever i fare, må den ikke opgive at være en kilde til velsignelse og barmhjertighed for alle, understreger Humphrey Peters, der er biskop over Peshawar stift i Pakistan, som kaldes verdens farligste stift. 

– Taleban blev grundlagt i vores stift. Vi lever og er kirke i Taleban. Så vi har sagt til os selv, at går vi ud som kristne, prøver de at slå os ihjel. Bliver vi siddende bange inde i kirken, prøver de at slå os ihjel. Så vi kan lige så godt gå ud. Vi skal ikke være frygtsomme, siger han med et smil og fortæller om tværreligiøse samtalegrupper, kirken driver. 

Umuligt at få arbejde

Trods religionsfriheden oplever kristne diskrimination, som tog deres begyndelse da Islam blev skrevet ind i forfatningen og gjorde Pakistan til en muslimsk republik. Kristne bliver fængslet med begrundelse i blasfemiloven, i skolen undervises børnene i Koranen og lærer, at ikke-muslimer er vantro, og det er næsten umuligt som kristen at få arbejde i det offentlige. 

Libanesisk-syriske Najla Kassab er præst og formand for de reformerte kirkers verdensforbund. Hun genkender billedet og opfordrer til ikke kun at tale om forfulgte kristne, men også om kristne, der lever i fare. Men heller ikke i Libanon har trusler og fare fået kirken til at beskytte sig. 

Engang var mission at få folk til at komme til os og blive medlemmer af kirken. Den syriske krise har lært os, at mission er at gå ud af kirken og være hos mennesker i nød. De syriske børn, som har mødt Kristi kærlighed gennem kirkens arbejde, bliver aldrig radikaliserede muslimer. Hun peger på dialog som det vigtigste våben i kampen mod forfølgelse af religiøse minoriteter:

-Dialog er løsningen og fremtiden. Alternativet er vold, og vold har aldrig forandret verden til det bedre. Der er ikke noget, der forebygger radikalisering, som dialog.

Hjerte til hjerte-møder

I Peshawar kalder kirken dialogarbejdet for ’hjerte til hjerte-møder’:

-Vi er som mennesker fælles om at være pakistanere. Vi taler det samme sprog, vi går ens klædt, vi spiser den samme mad. Så vi taler om ’hjerte til hjerte- møde’ mellem mennesker’, når vi foreslår at drikke en kop te sammen eller spise et måltid. Og så taler vi om Koranen. Den pålægger nemlig muslimer at beskytte andre troende, fortæller biskoppen, som håber, at korset i Dannebrog kan blive et tegn på velsignelse og medfølelse for ethvert menneske, der kommer til Danmark.  

Dialogarbejdet i kirkerne i Pakistan og Mellemøsten bliver støttet af vestlige kirker, blandt andet gennem Danmission, som var vært for debatten på Mulighedernes Marked under Himmelske Dage torsdag d. 30. maj. 

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden