Fra den egyptiske ørken til heden i Herning

Du kan møde den karismatiske og inspirerende biskop, når han gæster Danmark. I forbindelse med Himmelske Dage på Heden i Herning medvirker biskoppen i et arrangement d. 1. juni om retræte. I en samtale med Dorthe Davidsen Langås fra dialogorganisationen Areopagos, vil biskoppen snakke om retrætens rødder i Jesu liv og kristen praksis fra kirkens begyndelse, og hvad det er der sker i stilheden med Gud og andre mennesker? Læs mere her.

Biskop Thomas er meget optaget af, hvordan kirken kan være med til at fremme fred og forsoning og er optaget af den åndelige kraft, der har båret kopterne gennem alskens udfordringer igennem mange århundreder.

Lever i ørkenen

Biskop Thomas er koptisk-ortodoks biskop i bispedømmet El-Qussia i Egypten og har grundlagt retrætestedet Anafora i ørkenen mellem Kairo og Alexandria.  Han lever i den egyptiske ørken, ligesom ørkenfædrene i tidligere tider har levet der. Anafora er en videreførelse af den egyptiske klosterbevægelse, der kan spores helt tilbage til 300. e- Kr.

Anafora betyder at ”løfte op” – at løfte det enkelte menneske op. Mennesker kommer fra hele verden til Anafora for at blive ”løftet op” gennem retræte, meditation tidebønner, gudstjenester og åndelig fordybelse. Her lever man et liv i bøn og enkelhed.
”Vi har ikke meget, men nok. Vi har rammer for gode møder mellem mennesker.” siger de på Anafora

Undervisning i menneskerettigheder

Biskop Thomas har desuden også etableret uddannelsescenteret Anastasia hvor unge koptiske egyptere får hjælp til at klare sig i samfundet og bliver undervist i menneskerettigheder, demokrati og civilsamfund.

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden