Kirker og kirkelige organisationer arbejder for Verdensmålene

På mandag bliver der et møde i Kirkerne Verdensråds hovedkvarter i Geneve. Generalsekretæren, Olav Fykse Tveit,vil kalde medarbejderne sammen og fortælle, hvor inspirerende det har været at møde så mange danske kirkefolk, som i den grad er engageret i verdensmålene.

Det var det konkrete løfte, han gav, da han torsdag deltog i en debat i Verdensmålcafeen på Himmelske Dage.

Han understregede, at Kirkernes Verdensråd ikke bare er et hovedkvarter i Schweiz eller nogle biskopper for den sags skyld. Det er medlemmerne i 350 kirker verden over.

– Og de kan til sammen gøre noget, sagde generalsekretæren.

Valg af mål

Arrangementet i Verdensmålcafeen var udformet for et dobbeltinterview, hvor direktøren for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, stillede spørgsmål til Olav Fykse Tveit og til konsulent i Folkekirkens Nødhjælp Birthe Juel Christensen.

Han bad dem hver udpege de tre verdensmål, der betyder mest for deres respektive organisationer. Og ikke mindst, hvad de gør for at nå målene.

Folkekirkens Nødhjælp har især fokus på mål 1 (afskaf fattigdom), mål 5 (ligestilling mellem kønnene) og mål 17 (partnerskab for handling).

Kirkernes Verdensråd generalsekretær valgte mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats) og mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).

Fred og forsoning

– Det er vigtigt, at vi i kirkerne samarbejder om fred og forsoning. Det er kirkernes forpligtelse at arbejde for en verden uden vold. Der er måske ikke mange der ved det, men Kirkernes Verdensråd er faktisk formidler af fredsforhandlinger på den koreanske halvø, sagde Olav Fyks Tveit, som blev suppleret af Birthe Juel Christensen:

– Vi skal blive bedre til at sige højt, hvor essentielt kirker i andre dele af verden er for at nå det, vi mener, er naturligt i vores samfund, sagde Birthe Juel Christensen.

Hun sagde, at FN’s Verdensmål med den gennemslagskraft, de har haft, er en fantastik ramme for meget af det arbejde, man i forvejen arbejder med i kirker og kirkelige organisationer.

– De mål, vi har arbejdet med i mange år, er blevet de mål, hele verden har sat sig. Og de mål, vi sammen kan nå, fordi vi arbejder for det sammen, sagde Birthe Juel Christensen.

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden