Marked med muligheder

Kirkelige organisationers telte med informationer og tilbud samles på stor plads nær Hernings centrum

På et marked kan man se, dufte og måske smage alt det man ønsker sig – og måske meget, man ikke vidste fandtes.
Sådan bliver det også på Mulighedernes Marked på Himmelske Dage på Heden, fortæller sekretær for lokalkomiteen Anne Mie Skak Johanson.

– Det bliver så godt, at man her på Mulighedernes Marked kan komme til at nærstudere det materiale, man har læst om, men som man måske alligevel ikke helt kan forestille sig. Man få jævnligt mail eller brev fra kirkelige organisationer med opfordringer til at anskaffe sig en bog, noget materiale eller noget andet, men man får ikke gjort noget ved det, fordi man ikke helt kan fornemme, hvad det er og hvad det kan. Her på Mulighederne Marked får man mulighed for at holde det i hånden og mærke efter, om det er noget, man kan bruge personligt eller i sit kirkelige arbejde, siger Anne Mie Skak Johanson.

Mie Skak Johansen viser pladsen, hvor der skal være Mulighedernes Marked på Himmelske Dage 2019. Foto: Hans Jørgen Hansen

Mulighedernes Marked er et der, hvor kirkelige organisationer præsenterer det, de arbejder med og måske tilbyder til lokalt kirkeligt arbejde og til personligt trosliv.
I skrivende stund har Mie Skak fået tilmelding fra cirka 40 kirkelige organisationer, der ønsker at få et telt på markedet. Men hun forventer, at der bliver 50-60 telte på markedet, når det åbner på Himmelske Dage.
– Det bliver en spændende markedsplads. I modsætning til Himmelske Dage i København vil vi her i Herning samle Mulighedernes Marked på et sted. Det skulle gerne give stemning af markedsplads, hvor man i de forskellige telte falbyder alt muligt, siger Anne Mie Skak Johanson.

Fra parkeringsplads til markedsplads

Det er også Herning bys officielle markedsplads, som kommunen stiller til rådighed for Mulighedernes Marked under Himmelske Dage. Til daglig fungerer den runde plads omkranset af træer som en stor parkeringsplads i byens centrum.
Ud over de mindre telte, som de kirkelige organisationer vil kunne råde over, vil Landsforeningen af Menighedsråd opstille et cirkustelt. Her vil man blandt andet afvikle Folkekirkemøde.
– Det telt vil vi fra komiteen også bruge til at afvikle store arrangementer. På pladsen vil der også blive en scene, hvor vi vil afvikle programpunkter. Der bliver masser af liv er på Mulighedernes Marked. Det giver lige lidt udfordringer med at få placeret højtalerne sådan, at arrangementer og aktiviteter ikke forstyrrer hinanden for meget. Men der skal også være følelsen af marked, hvor der hele tiden sker en masse, siger Anne Mie Skak Johanson.

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden