Ny salme til afslutningsgudstjenesten

”Dommen er faldet, ingen appel” handler om klimakrise og om relationen mellem menneske og klode set i lyset af et syndefald.

Marianne Søgaard som har skrevet salmen fortæller, at den oprindeligt er skrevet til en morgensamling på Silkeborg højskole med temaet ’Klimaet og jeg’ og derfor har den personlige ’jeg-form’ igennem teksten, der dog slutter med budskabet om, at ”alle må med på fremtidens vej, vejen hvor du er mig, jeg er dig” og man kan tilføje i Kristus.

Frygt og tvivl

Det er frygt og tvivl, som er på spil i teksten, idet den opholder sig ved menneskets selvforståelse i forhold til naturen. Forvaltertanke erstattes af kærlighedsrelation i vers tre, hvor kloden er kravlet op på menneskets knæ som et barn hos en forælder og verset ender i det håbefulde spørgsmål ”kan vi prøve igen?”.

Rørende og fint

Sangen er indspillet af Silkeborg højskoles store kor, og for mig er det virkelig rørende og fint at se ’fremtidens forløsere’ synge om det, der optager dem allermest, nemlig klimafrygt, fortæller Marianne Søgaard.

Marianne er højskolelærer på Silkeborg Højskole, og det var hende som også vandt konkurrencen om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne.

Dommen er faldet. Ingen appel.
Skyldig er den, der kun er sig selv.
Jeg vågner op i tågen og ved
havene stiger, land styrter ned.
Kærlighed kommer uden kontrakt.
Hvem kan forvalte menneskers magt?
Mægtige mænd gør kun, hvad de vil.
Skal jeg gi’ op og lade stå til?

Faklerne lyser. Blusset er tændt.
Synet er sløret. Fingrene brændt.
Tågen er hvid som salt i et glas
opløst med mit moralske kompas.
Paradishaven står som en drøm,
frodig og livfuld, duftende, grøn.
Tabt under rododendron og hyld
ligger en tid før ansvar og skyld.

Kloden er kravlet op på mit knæ
græder som barnet, læg mig i læ,
skift mine plastre, stryg mine ar,
giv mig historier om, hvem jeg var.
Omfavner globen, hjerte til jord.
Øver mig i et kærlighedsord.
Tegner et håb i luften for den.
Hvisker om vi kan prøve igen?

På min terrasse planter jeg frø
vander og luger og lader dø
alt imens havens æbler og bær
nådigt gror frem på buske og træ’r.
Alle de gode ting, som jeg vil,
drømme, som jeg forpligter mig til,
håbet om frihed, kærlighed, fred
møder min utilstrækkelighed.

Faklerne lyser. Flammernes skær
spreder det mørke, som kom for nær.
Stykkevis fremstår stier og spor,
veje at vandre, styrkende ord.
Er der et håb, en levende Gud,
som fører an og leder os ud?
Alle må med på fremtidens vej,
vejen, hvor du er mig, jeg er dig.

Marianne Søgaard Hoffmann, 2018.

Følg os

Følg os og få sidste nyt, indblik i forberedelserne og masser af liveopdateringer under arrangementet på:

Kontakt

Anne Mie Skak Johanson
Sekretær for Himmelske dage på Heden

Mobil: +45 61223560 
Mail: info@himmelskedage.dk

www.danskekirkedage.dk

Nyhedsbrev

Copyright © 2018 Himmelske dage på Heden