Frem mod 2020 nybygger og renoverer vi sygehuse for 41 mia. kr.. Regionerne havde iflg. deres sygehusplaner ønsket ca. 100 mia. kr.. Det ser ud til, at det nære sundhedsvæsen må prioriteres på en helt anden måde end tidligere: Forebyggelsesfilosofi frem for indlæggelsesfilosofi. Professor Kjeld Møller Pedersen drøfter temaet med de interesserede på Danske Kirkedage under ledelse af sygeplejefaglig direktør i Hospitalsenheden Vest, Ida Götke.
Max. 120 deltagere.
Herning Regionshospitalet Restoen, Gl. Landevej. Restoen er beliggende ved Indgang N2. NB: Arr. med Armbåndsfordel – pladser er reserveret personer med Himmelske Dage armbånd indtil 15 min. før arrangement start.
Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet. Forsker bl.a. i beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet og værdisætning af sundhed. Har skrevet bøger og artikler om bl.a. sundhedsreformer. Tidligere amtssundhedsdirektør i Vejle Amt og koncerndirektør i LEGO.