Køb dit armbånd til Himmelske Dage
Her kan du købe armbånd til Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde. Du kan både købe endagsarmbånd og partout-armbånd, som gælder til alle fire dage på folkemødet. Alle events, der foregår indendørs, kræver armbånd, hvorimod alle de events, der foregår udendørs er gratis.
UDLEVERING AF ARMBÅND
Vi anbefaler, at du selv printer din billet ud, da du ellers pålægges et forsendelsesgebyr. Når du ankommer til folkemødet, skal du medbringe din billet, som du så får konverteret til et armbånd i en af de fire infoboder, som ud finder på hhv. Torvet, Norups Plads, Skoletorvet og Bindslevs Plads.
DET, DER ER GRATIS
Vi ønsker, at der kommer mange børn og familier til Himmelske Dage. Derfor har vi besluttet, at det er gratis at besøge Børnehuset og alle de events, der foregår dér. Derudover er events, der foregår i hhv. Silkeborg Kirke, i Vor Frue Kirke og på Silkeborg Bibliotek naturligvis gratis.
Alle events, der foregår på og ved Mulighedernes Marked, er ligeledes gratis (da de foregår udenfor i det offentlige rum).
Prisen for endagsarmbånd er 150 kr.
Prisen for partout-armbånd er 325 kr.
Det er gratis for børn (maks. 18 år) og studerende at deltage på Himmelske Dage. Er du studerende, skal du blot henvende dig i en af infomationsboderne og vise dit studiekort. Du vil herefter få udleveret et armbånd.
Er du kommet til at købe et dagsarmbånd i stedet for et partoutarmbånd, kan du ringe til callcentret på 70202096 og lave en ombytning. Det koster 25 kr. i gebyr.
Særlige reservationer
Der er begrænsede pladser til hhv. koncerten med Janne Mark og Aarhus Jazz Orchestra samt Himmelske Dage-revyen. Hvis du vil sikre dig en plads, skal du derfor gratis bestille den på nedenstående link og medbringe din billet sammen med dit armbånd.
Hent dit armbånd i informationsboderne
Når du ankommer til Himmelske Dage, skal du vise din billetkvittering, hvorefter du får udleveret dit armbånd.
Informationsboderne har åbent
Torsdag kl. 12.00-21.00
Fredag kl. 09.00-21.00
Lørdag kl. 09.00-18.00
Der er en informationsbod på Torvet, Skoletovet, Bindslevs Plads og Norups Plads.