Teologien efter Gaza

29 maj
torsdag d. 29. maj 2025 kl. 18:00  -  18:45
College 360
Global kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Betlehems Venner
Tilføj til dit programFjern fra dit program

Krigens rædsler i Gaza rejser adskillige spørgsmål om krigens love, international ret og FN/UNRWA. 11 universiteter, herunder Dar al Kalima Universitets satellitcampus, er blevet jævnet med jorden i Gaza. Nogle af verdens ældste moskeer og kirker med tilhørende faciliteter er blevet bombet og ødelagt. Kvinder, børn og civile udgør størstedelen af de mere end 50.000 dræbte i Gaza. Krigens brutalitet, de mange dræbte og den årtier lange besættelse udfordrer teologien. Der må tænkes nyt om teologien efter Gaza.

Mød 

  • Mitri Raheb, dr.theol., forfatter, tidligere luthersk præst i Betlehem i 25 år, grundlægger og direktør for Dar al Kalima University i Betlehem.
  • Peter Lodberg, dr.theol. med speciale i palæstinensisk teologi og med stor viden om kristen zionisme
  • Henrik Stubkjær, biskop i Viborg stift og præsident for Det lutherske Verdensforbund.
  • Frank Chikane, præst i den største pinsekirke i Sydafrika, han var sammen med Desmond Tutu en af de vigtigste anti–apartheid stemmer i Sydafrika. I dag er han en ledende skikkelse i anti–apartheid bevægelsen for Palæstina. 

Panelet introduceres af Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp har medarbejdere i Gaza, og Jonas vil opdatere os om den aktuelle situation på stedet.

Debatten foregår på engelsk.

Foto af Henrik Stubkjær: Henrik Helms, foto af Mitri Raheb: mitriraheb.org, foto af Peter Lodberg: Julie Meldhede Kristensen.
Foto af Henrik Stubkjær: Henrik Helms, foto af Mitri Raheb: mitriraheb.org, foto af Peter Lodberg: Julie Meldhede Kristensen, foto af Jønas Nøddekær: Andrea Bautista.