DR P1 Pilgrim: Monica Papazu: ’Krig i Europa’.

31 maj
lørdag d. 31. maj 2025 kl. 14:00  -  15:00
Vor Frue Kirke
DR
Tilføj til dit programFjern fra dit program

Forfatter, Monica Papazu: ’Krig i Europa’.

Hvad er det for forskellige syn på kristendom, som i disse år er i konflikt med hinanden i Europa? Har evangeliets ord om tilgivelse og fred nogen chance, når stridende parter ikke forsøger at forstå hinandens dybeste bevæggrunde? Monica Papazu har sammen med Marie Krarup i flere sammenhænge forsøgt at føje nuancer til vores forståelse af Ukraine-krigen, og dem vil hun udfolde i persketiv af ’folk og teologi i ortodoks tradition’.

’Monica er et af de klogeste mennesker, jeg kender. Utrolig belæst og skarp. Så der er noget at glæde sig til, når vi taler sammen i Silkeborg. Monica arbejder som organist, så kommer der en begravelse, bliver arrangementet desværre aflyst’.

DR P1 Pilgrim på Himmelske Dage

Anders Laugesen fra DR ’s P1 har under ’Himmelske dage’ en række gæster i ’Skurvognen’  uden for Den Katolske Kirke - et hjørne for fordybelse og eftertanke. 
Samtalerne varer ca. 30 minutter, og derefter bliver der åbnet op for at tale med hinanden, kommentarer og spørgsmål. 

Uddrag af samtalerne vil hen over sommeren blive bragt i Pilgrim på DR P1 søndag kl 11 og udgivet som podcast på DR LYD.

 

Ved den katolske kirke (Vor Frue Kirke) Hostrupsgade 16, Silkeborg har vi opstillet ca 30 stole foran den mobile katolske kirke, der i dagenes anledning er en erstatning for ’Skurvognen’, kendt fra P1’s programmer om tro. 

Der vil forhåbentlig blive mulighed for at købe sig en kop kaffe og deltage i samtaler med hinanden og med de medvirkende om de temaer, der tages op.