Tro, håb og himmelske dage. Udstilling af Peter Brandes' værker

31 maj
lørdag d. 31. maj 2025 kl. 10:00  -  17:00
Galerie Moderne Silkeborg
Galerie Moderne Silkeborg
Tilføj til dit programFjern fra dit program

“Tro, håb og himmelske dage” tager afsæt i det store bagkatalog af temaer, værker og kirkeudsmykninger, som Peter Brandes skabte gennem et langt liv indenfor kirkekunst. Peter Brandes’ billedsprog er fortroligt til de kristne traditioner, altid tankevækkende og efterlader beskueren i et rum til forundring og giver os nye håbefulde perspektiver.

Med denne ”åndelige” udstilling håber vi at give et dybere kendskab til religionshistoriens ikoniske elementer, også selvom man ikke kan hele sin bibelhistorie. Udstillingen viser et bredt udvalg af teknikker såsom maleri, akvarel, keramik, tegning og skulptur. Der vises værker med referencer til ”Nedtagelsen – Kristi dåb, Sædemanden, Jakobs kamp med englen, Gamtofte Kirke, Veronikas svededug, Påskelatter og andet”.

Alle sammen i teknikker som Peter Brandes anvendte i sine danske og internationale kirkeudsmykninger. Udstillingen markerer også åbningen på ”Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde".


Åbningstid under Kirkernes Folkemøde

  • Kr. Himmelfartsdag: Lukket
  • Fredag den 30. maj: Kl. 10.00 – 17.00
  • Lørdag den 31. maj: Kl. 10.00 – 17.00
  • Søndag den 1. juni: Lukket
     

Udstillingsperioden er fra 28. maj – 23. august 2025 i galleriets lille sal sammen med vores øvrige sommerprogram i den store sal og 1.salen.
God sommer og på gensyn i galleriet!