Mellem det synlige og usynlige, mellem lys og mørke
I Simon Aaens kunst belyses sammenhængen mellem tro og natur, mellem lys og mørke, mellem det synlige og usynlige. Hans malerier er bygget op af mange lag maling, der giver motivet en levende overflade, hvor farvefladerne flyder sammen. Udtrykket balancerer mellem det konkrete og det abstrakte - altså det sete og det usete. Man bliver som beskuer trukket ind i kunstnerens billedunivers og bliver inspireret til at bruge sin egen fantasi og fordybe sig i værkerne.
Han ser kunsten som et muligt spejl på en skabelsesproces, der kan vise hen mod naturens evige cykliske bevægelse mellem liv og død, lys og mørke. Naturskildringen hos Aaen er et konkret landskab, men også et sjælelandskab. Naturen ses som et sted hvor en fordybelse og udvidelse kan finde sted. En tydning og tolkning af den, både fordi den er en del af os, men samtidig uden for os selv. Lyset hos Aaen er altid meget konkret og altid med en symbolsk ladning. Naturens lys er ofte også skabelsens og Skaberens lys, så selv hans naturskildringer har en klang af livstydning i sig.
I de religiøse motiver er han inspireret af den teologiske og kunsthistoriske tradition i kirkekunsten. Malerierne skal åbne for en individuel fortolkning, hvor der er plads til både tro og tvivl.
